Ta' med børnene på krible-krable tur
I SpireVium er naturen er del af hverdagen. Dyr skal artsbestemmes, træerne skal undersøges, og jordbunden skal gennemrodes. Kom med på en november-skovtur i børnehaven.
De er godt udrustede, men de er selvfølgelig også vant til det. I vinterstøvler og gummirøjsere, i flyverdragter og regnbukser, i huer og vanter står 10 børn fra friluftsbørnehaven og -vuggestuen SpireVium klar til en af deres daglige udfoldelser. At udforske naturen.
Bevæbnet med en krible-krable-rygsæk fyldt med små skovle, forstørrelsesglas af forskellig art, en bakke til dagens fangster og et underlag til at artsbestemme fangsten går turen ud i den skov, der ligger lige bagved SpireViums legeplads.
Vi har altid naturen tæt på, så vi kan altid gå ud og udforske den, siger lederen af børnehaven og vuggestuen, Kiki Hansen.
Tekst: Dagbladet, Foto: Mads Dalegaard